Yoga


Tirsdag 18.00 -19.15 i bevægelsessalen med Vicki
Holdet er pt. lukket for tilmelding.

Instruktør: Vicki Malmer

På dette yogahold vil du blive undervist i dynamisk yoga, der er inspireret af Hatha og Ashtanga yoga. Du vil blive guidet gennem forskellige stillinger, hvor åndedrættet bliver nøglen til at opnå flow. Hver undervisningsgang bliver afsluttet med dybdegående afspænding. På dette hold kan alle over 14 år deltage. Det spiller ingen rolle om du er mand eller kvinde. Du behøver ingen særlige forudsætninger for at deltage. Vi er alle forskellige. Det gælder ikke om at være så smidig som muligt, men om det kroppen, sindet og bevidstheden lærer undervejs. I undervisningen er der fokus på at stillingerne er anatomisk harmoniske.  

Vicki Malmer er uddannet instruktør gennem Hamsa Yoga Copenhagen af Simon Krohn og Soham Johansen.

Hvis du tænker at yoga er noget for dig, så kom om tirsdagen iført tøj til bevægelse. Medbring gerne tæppe til afspænding.

Tilmelding til holdet kræver abonnement i Ollerup Gymnastikforening - læs mere her.

Torsdag 17.00 - 18.15 i Yoga-lokalet

Instruktør: Else Margrethe Fischer

På dette hold vil du blive undervist i yogaens smidiggørende og styrkende øvelser.
Vi vil arbejde med åndedrættet, således at bevælgelsen følger vejrtrækningen i rolige glidende forløb. Dette træner bevidst væren i nuet og har en afstressende virkning på både krop og sind. Hver undervisningsgang afsluttes med en guidet afspænding af hele kroppen. Egnet til såvel begyndere som mere øvede og åbent for alle køn.

Else Margrethe Fischer har været højskolelærer i 25 år. Uddannet yogalærer på Yogaskolen i Helsingør ved Søren Rasmussen.

Tilmelding til holdet kræver abonnement i Ollerup Gymnastikforening - læs mere her.
Kalender
Besøg vores side
Ollerup Gymnastikforening | Svendborgvej 3 | 5762 Vester Skerninge | ollerupgymnastikforening@gmail.com