Juniorklub+


Hvad er Juniorklub+?

Juniorklub+ er et super fedt fredagstilbud tiltænkt 4. - 6. klasse i hele 5762. Her får børnene et sted at gå hen efter skole og være sammen med andre på deres egen alder.

Tilbuddet skal ses som et supplement til juniorklubben i 5762 der har klubtilbud fra mandag - torsdag (se evt. mere her: https://www.iklubben.dk/). De to klubber har dog ikke noget med hinanden at gøre og kræver derfor hvert sit medlemsskab.

Der bliver fuld skrue på hyggen med masser af spring og leg, samtidig med at man bliver udfordret motorisk.

Vi holder til på Gymnastikhøjskolen og kan anvende alle de spændende faciliteter. Vi har været så privilegeret at få instruktører fra GymSydfyn sammen med gymnastikforeningen til at stå for dette tilbud. Dvs. at der vil være mulighed for at prøve kræfter med en masse fysiske aktiviteter.

Hvornår og hvor?

Tilbuddet er hver fredag på Gymnastikhøjskolen - Svendborgvej 3 i Ollerup

Eleverne på Vestermarksskolen har fri kl. 13.35, på Vester Skerninge Friskole kl. 13.40 og på Ollerup Friskole kl. 13.25. For at alle har mulighed for at nå frem starter vi først aktiviteterne kl. 14.00. Der vil stå en instruktør og tage imod ved indgang A fra kl. 13.45.

Aktiviteterne varierer fra gang til gang.
Senest onsdagen før vil vi ligge dagens program ud i vores facebookgruppe - Juniorklub+

Et program kunne være følgende (men det er kun et eksempel):
  • Kl.14.00:                  Vi går sammen i Springcentret
  • Kl.15.00:                  Forfriskning i spisesalen (På Højskolen). 
  • Kl.15.15:                  Spring og leg i vores Parkourhal
  • Kl.16.00:                  Tak for i dag og god weekend

Medbring:

Tøj til at være aktiv i. Tøjet må ikke være en stopklods for bevægelighed. Cowboybukser og lignende er ikke passende tøj.
Der er mulighed for at klæde om på højskolen.
Husk svømmetøj, hvis vi skal i svømmehallen - det vil blive skrevet ud i facebook gruppen onsdagen op til, alternativt så tag svømmetøj med for en sikkerhedsskyld.

Vigtigst af alt - medbring godt humør :-)

Tilmelding og betaling:

Det koster 125 kr. om måneden for dette tilbud - tillmelding nedenfor - OBS for at tilmelde sig skal man være oprettet i Conventus. Er man ikke det, kan man gøre det ved at klikke her - Nyt medlem

Vi giver en drikkedunk når man melder sig ind, så skal man ikke tænke på det :-)

Kontaktperson:

Jacob Grube Rasmussen - tlf. 24765768

Man kan komme og prøve tilbuddet gratis i september måned. Fra oktober skal alle være tilmeldt!

Kalender
Besøg vores side
Ollerup Gymnastikforening | Svendborgvej 3 | 5762 Vester Skerninge | ollerupgymnastikforening@gmail.com