Jumping Fitness


Tirsdag 18.00 - 19.00 i studiet

Instruktører: Kamilla Petersen, Jane Kristiansen og Alberte Juul

Nu kan du gå til det originale Jumping® Fitness i Ollerup Gymnastikforening.

Jumping® Fitness er et dynamisk fitnessprogram, som udføres på specielt udviklede Jumping® PROFI trampoliner.

Der hoppes i takt til god musik, sveden kommer frem på panden, og smilet kommer helt naturligt også frem. Det er skånsomt for knæ og andre led, da man hopper på det bløde underlag. Så det er en sportsgren, hvor alle kan være med.

Jumping® Fitness blev dannet med tanke på at udvikle et træningsprogram, der styrker kroppen på en positiv og livsglad måde. Grundlaget for Jumping Fitness er en kombination af hurtige og langsomme spring, variationer af traditionelle aerobictrin, dynamiske sprint og “powersport”-elementer.

Jumping® Fitness er en fantastisk kardiotræning kombineret med god musik og glade mennesker. Kompleksiteten af øvelserne bevirker, at hele kroppen bliver styrket. Jumping® Fitness er tre gange mere effektiv end løb, hvilket blandt andet skyldes den konstante tyngdekraftsændring, der medfører at mere end 400 muskler bliver aktiveret samtidig.

Jumping® Fitness forbedrer styrkelsen af de komplekse muskler i hele kroppen og er takket være trampolinens bløde affjedring velegnet til genopbygning efter skader. Jumping® Fitness har en gunstig virkning på det kardiovaskulære system, øger lungekapaciteten og den overordnede udholdenhed.

Jumping® Fitness udføres af uddannede instruktører, der er indehavere af “Jumping Basis Diploma”. Kurserne håndteres på verdensplan af professionelle mastertrainere.

“Jumping er ikke vanskelig koreografi, men er velegnet for alle”

Pris: 395 kr. frem til påske eller gratis med abonnement

Hvis du kører på abonnement, skal du først tilmelde dig Jumping Fitness nedenfor, inden du kan booke tider.

Vi forbeholder os retten til at aflyse 2 timer før holdstart, hvis der er færre end 4 tilmeldte.

Hvis du ønsker at betale pr. gang (50 kr. via MobilePay når du kommer), skal du sende en SMS til Jane på 40214125. Dels så vi ved hvor mange der kommer og så vi kan booke en trampolin til dig.
Kalender
Følg os på Facebook
Ollerup Gymnastikforening | Svendborgvej 3 | 5762 Vester Skerninge | info@ollerupgymnastikforening.dk